Efter apotekerjobs rundt om i Nordtyskland og Danmark, fik han i 1637 Bestalling som Chr. d. IV's
Reiseapotheker. Denne Funktion forstod han med Flid og Troskab i 2 Aar og fik derpaa Tilladelse til
at oprette et Apothek i Aalborg.
Han blev Raadmand d. 15/1 1647 og siden Borgermester ca. 1660.
Han Ejede og beboede? Toldergaarden paa Gammeltorv, (Efter sin svigerfader). I 1682 d. 5/12
flyttede han til sin gård Kragelund (Syd for Mariager).
I Bogen "Forsvundne gader og gyder i Aalborg. Aalborg-bogen 1970" står på side 127-129 følgende
historie i omtalen af Brødregades huse og beboere:"Det er ganske pudsigt at træffe amtsforvalter og
viceborgmester Willumsen og borgmester Calow som naboer i Brødregade. Det var de to herrer, der på
byens vegne skulle skaffe 70 mand fra Aalborg til flådens bemanding, da Christian de Femtei 1676
søgte at genvinde Skåne. De kviede sig ved at efterkomme den befaling, men efter fem måneders
betænkningstid fostrede de den geniale ide at hente det ønskede mandskab i Nibe, der så en tidlig
sommermorgen blev overfaldet af 100 aalbo
rgensere under anførelse af Calow og Willumsen. Overfaldet lykkedes til fulde, og det blev Nibe,
der kom til at levere de 70 mand til Niels Juuls flåde. Sagen fik et retsligt efterspil, men ingen
ses at være straffet."
I samme bog omtales Calows Ejendom i Brødregade som værende i mindst 4 etager og den blev i 1682
takseret til 52 rdl.I 1682 blev der efter kongelig befaling nedsat en kommision som skulle gennemgå
købstædernes regnskaber. Det blev pinligt for Aalborg da undersøgelsen viste at byens magistrat
havde undladt at indkræve skatter på flere tusinde rigsdaler. Sagen endte med at Daniel Calows
borgmesterkollega begik selvmord, mens Daniel opnåede at blive "afskediget i nåde efter eget
ønske", hvorefter han kunne trække sig tilbage til sin gård ved Mariager. (kilde: Aalborgs historie
bind3, side 16-2
2).
Daniel Calow og hans kone Mette Grubbe er afbilledet i Bogen Aalborg Historie, bind 3, side 21. De
originale malerier findes i Aalborg Historiske museum.
Nygårds seddelsamling på RA:
1) 1661 14/11 fik han konf. på det hm 12/2 1639 meddelte priort. som Apoteker i Aalborg (J.R.
14.112, nr 116)
2) 1665 5/7 fik han bevill. på at nyde de friheder, for skat og kontrib., han havde haft som
Apoteker der. (J.R. 14.355, nr 37)
3) 166718/4 fik han konf. på at han 19/2 s.å. meddelt fæstebrev på Vadum Kirkehinde. (J.R. 14.455,
nr. 28)4) 1682 blev hans Grund på Vestergades søndre side i Mariager, hvorpå er et hus til gaden,
som Niels Findsen udi leje har, og en have tillingende vesten for , takseret til 8 Rdlr. og grunden
til 1 Rdl. (Samme år havde han en "Eng Hauge" på
Vestergades søndre side smst., hvilkenByfogeden Laurits Lauritssen, bruger. Den "Achis til Land
Rebning"
5) 1682 blev hans hus i Skolegade i Aalborg, beboet af Kvartermester Lund, takseret til 16 Rdlr.
(Samme år blev hans ejendom i Brødregyden smst. "med det høje tilhørende hus" takseret til 52 Rdlr.
6) 1682 blev hans øde plads og have på Vesten side Fuglesangsgade i Mariager, som ikke skattes af
eller i matriklen er indført, takseret til 1 rdlr.
7) 1682, 5/12 fik han forbr. fra sin stilling som Borgmester. Han fik frihed for alle Borgerlige og
Bys bestill. (J.R. 17.279 nr. 131)8) 1685 18/3 skøder Daniel Calow til Kragelund (forrige
Borgmester) til "sin Søster, Matrone Kirsten Hansdatter, sl. licent. Nicolai da Brobergs i Aarhus -
følgende jordegods, som hans Kone arvelig var tilfaldet eft. hendes fader Hans Niels
en Drostrup til Skovsgaard".
Andre skriftlige kilder:
Aalborgs Historie, bind 2 & 3. (Udgivet i 1988 & 1990) Aalborg bogen 1972, (Fra Povl Pop til Poul
Pagh), s. 81-89.
Aalborg Købmænd gennem 500 Aar 1431-1931, udgivet af Aalborg Handelsstandsforening, ved C.
Klitgaard, s. 18, 65, 79.